Se listen – her er 11 topchefer, topøkonomer og toppolitikere at holde et skarpt øje med i 2024

Ingen aner et klap om, hvad der kommer til at ske i 2024. Derfor kan det virke meningsløst at forsøge at udpege nogle personer, som man absolut bør holde et vågent øje med. Hvordan kan man udarbejde en liste over topchefer, toppolitikere og topøkonomer, man skal holde øje med, som ikke helt automatisk har Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, Danske Banks Carsten Egeriis, Nykredits Michael Rasmussen eller Carlsbergs Jacob Aarup-Andersen på listen for ikke at tale om overvismand Carl-Johan Dalgaard eller finansminister Nicolai Wammen (S). Selvfølgelig skal man holde øje med dem, uanset hvad der sker. Men selvfølgelig kan man lave en liste over nogle andre danskere, vi skal holde øje med i 2024, hvis man tillader sig det lille benspænd at undersøge, hvad der er spændende historier under udvikling på vej ind i 2024. Så dukker nye navne op. #1. Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager er en af årets cliffhangere. Ingen tror på, at hun bliver genudnævnt som dansk EU-kommissær, når hendes mandat udløber, selvom hun uden sidestykke er den mest magtfulde danske EU-kommissær gennem tiden. Uanset hvad der sker, ryger der mindre talent til Bruxelles, når regeringen udpeger den næste danske EU-kommissær. Sært nok oplevede Margrethe Vestager et sjældent nederlag, da hun gik glip af jobbet som topchef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Men hvad nu? Hvad stiller en gigant som Vestager med en fortid som nummer to i en dansk regering og en slags nummer to i EU-Kommissionen op, når det er slut i Bruxelles? Det kedsommelige bud lyder på en international eller mere hjemlig bestyrelseskarriere, eller måske vil hun på en eller anden måde hjælpe sit gamle parti eller lave noget støj i det hjemlige politiske system. Man må tro på det første og på en måde håbe på det sidste. #2. Christian Frigast, formand for kapitalfonden Axcel, medlem af bestyrelsen i EIFO og formand for regeringens ekspertudvalg om erhvervsstøtte Christian Frigast skal snart levere slutrapporten på to års arbejde med at rydde op i offentlige erhvervsstøtteordninger for 42 milliarder kroner. Han får næppe flere venner, når han præsenterer sin første rapport, formentlig i starten af det nye år, hvori han skal finde to milliarder kroner til at finansiere både grøn omstilling og skattelettelser for erhvervslivet. Når man skal rydde op i erhvervsstøtten, skal man udfordre stærke og velerhvervede særrettigheder. Det er slet ikke slut med rapporten i januar. Frigast skal arbejde videre med at skaffe 4.000 ekstra hænder i næste rul af ekspertudvalgets arbejde. #3. Stephanie Lose (V), økonomiminister Erkendt, jeg har kaldt Stephanie Lose (V) det største talent i dansk økonomisk politik siden Margrethe Vestager (R). Danmark har fået en økonom som økonomiminister, og det lover godt. Men lad os være ærlige, hvis ikke Stephanie Lose leverer noget skarphed og kant som økonomiminister og leverer noget politisk substans, som også giver hendes parti en stærkere profil, så er hendes opgave ikke løst. Hun er på en måde heldig. Nicolai Wammen (S) vil helst lege rar julemand og levere forlig, hvor alle er glade. Der er plads til en økonomiminister, som er lige så barsk som Vestager og i øvrigt Vestagers egen radikale forgænger i Økonomiministeriet Marianne Jelved (R). #4. Peter Warnøe, grundlægger af Nordic Eye Vi er lidt, når det gælder finansmanden Peter Warnøe, i kategorien ananas i egen juice. I de seneste uger har Berlingskes journalister Julie Schneider, Mette Dalgaard og Nicolai Vorre gransket en af de største investeringer i Peter Warnøes investeringsfond Nordic Eye, nemlig investeringen i Bellabeat, som sælger sundhedsarmbånd til kvinder. Man vil have verden til at tro, at det er det største eventyr for en dansk fond siden Pandora. Nu må vi se. Ifølge fondens regnskaber skulle det slovakiske selskab have en værdi på 26 milliarder kroner svarende til mere end værdien af ISS eller NKT. Det er svært at blive klog på, hvad der foregår, for der findes ingen officielle regnskaber, fordi selskabet er gemt væk i hemmelighedsfulde Delaware, og eksperterne kan heller ikke få historien om Bellabeats enorme værdi til at stemme. Mon ikke vi får et godt svar på, om der er ugler i mosen i 2024? #5. Jeppe Christiansen, administrerende direktør for Maj Invest Når man siger Bellabeat og Peter Warnøe, er man også nødt til at sige Jeppe Christiansen. Når man bevæger sig rundt i finansmiljøet i København, er der en mere eller mindre stille undren over, at Jeppe Christiansen, som har en flot karriere bag sig som blandt andet bankdirektør i Danske Bank og de seneste mange år har været administrerende direktør i Maj Invest med en formue under forvaltning på over 100 milliarder kroner, er associeret med Warnøe og sidder i bestyrelsen for hemmelighedsfulde Bellabeat. Alt er godt, hvis det viser sig, at historien om Bellabeat ender med at modsige skeptikerne, men ellers vil spørgsmålene begynde at tårne sig op foran Jeppe Christiansen, som med sit navn har bidraget til at skabe en aura af soliditet og troværdighed om Bellabeats påståede gigantsucces og værdiansættelse på 26 milliarder kroner. #6. Stine Bosse, professionelt bestyrelsesmedlem og spidskandidat for Moderaterne til europaparlamentsvalget Stine Bosse er utrættelig. Lige når man tror, at den nu 62-årige tidligere topdirektør i Tryg med en uendelig liste af bestyrelsesposter, herunder i Coop, måske har tænkt sig at gå på en slags pension, dukker hun op med et nyt projekt. Den markante erhvervskvinde er pludselig spidskandidat for Moderaterne ved europaparlamentsvalget 9. juni, og så er den politiske karriere, man i årevis har talt om, inden for rækkevidde. Vi har kigget lidt i skufferne over, hvem man kan sammenligne Stine Bosse med i dansk politisk historie. Det bedste bud er de konservatives tidligere medlem af Europa-Parlamentet Christian Rovsing (K). Christian Rovsing var selv en markant erhvervsmand med en meget sen debut i politik. Han er stadig også et af de få eksempler på en erhvervsmand med markant politisk succes ved et valg, og han fik ved EP-valget 10. juni 1999 81.539 personlige stemmer samt et mandat i parlamentet. Mindre kan selvfølgelig gøre det, men det ville da klæde Bosse at udfordre Rovsings flotte stemmetal. #7. Jes Brinchmann, direktør for CEPOS Ingen, absolut ingen havde set Jes Brinchmann Christensen, tidligere vicedirektør i Dansk Erhverv og tidligere særlig rådgiver for erhvervsminister Brian Mikkelsen, havne som direktør for tænketanken CEPOS. I sit første interview, som han gav til Berlingske 9. december, bliver man ikke meget klogere på, hvad Jes Brinchmann egentlig står for, men vi får at vide, at CEPOS under ham skal være bedre til at fortælle »historien og visionen«. Her kan man godt være bekymret, for en tænketank er ikke et politisk parti. Det var godt, at Brinchmann som en af sine første handlinger fik udnævnt en ny cheføkonom efter evigt arbejdende Mads Lundby Hansen. Det er Jørgen Sloth med en fortid i Finansministeriet. 2024 er året, hvor Brinchmann skal leve op til CEPOS, ikke omvendt. #8. Lars Løkke, udenrigsminister og formand for Moderaterne Hvor Lars Løkke er, sker der noget. Der er to sager om Lars Løkke Rasmussens forbindelser til toppen af erhvervslivet og deres eventuelle påvirkning af politiske beslutninger i regeringen. Den ene, som mediet Zetland afslørede, handler om, hvorvidt Lars Løkke Rasmusen sikrer kapitalfonden Copenhagen Infrastructure Partners en fordel i forbindelse med kommende havvindmølleprojekter i Nordsøen. Tilmed stilles der i den sag spørgsmål om eventuelle valgkampsdonationer fra CIP til Moderaterne. Den anden, som Berlingskes Jonathan Lundgren Larsen har beskrevet, handler om den tætte kontakt mellem udenrigsministeren og mejerigiganten Arla i forbindelse med beslutningen om koranloven. Mødt med spørgsmålene fra Berlingske lyder svaret fra Lars Løkke blandt andet: »skolebladsmenighedsrådsjournalistik«. Vi kommer også til at tale mere om de sager i 2024. #9. Guldfuglene i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) Alle taler om Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) som en gigantisk succes, og det er jo venligt, når der ikke engang findes et konsolideret regnskab for butikken. Da Ørsted i 2023 fik øretæver, blev det ved at vælte ud med gode nyheder fra CIP, hvis grundlæggere er de såkaldte guldfugle – Jakob Baruël Poulsen, Torsten Lodberg Smed, Christina Grumstrup Sørensen og Christian T. Skakkebæk – fra tiden, da Ørsted hed DONG. Berlingske har som de eneste skrevet hele historien om CIP, men vi vil nu gerne vide endnu mere om, hvad der faktisk sker i den hemmelighedsfulde grønne kapitalfond. #10. Mads Nipper, administrerende direktør i Ørsted Et hul i jorden på 28,4 milliarder kroner og et tab af markedsværdi på over 400 milliarder kroner er tilstrækkelig til at give topchefen i Ørsted Mads Nipper den tvivlsomme ære at være manden i det varme sæde i 2024. Året sluttede bedre, end det startede, da Ørsted forleden meddelte, at selskabet går videre med at bygge verdens største vindmøllepark i Storbritannien, det såkaldte Hornsea3-projekt. Virkelig spændende, om 2024 bliver et møgår eller jubelår for Ørsted. Mit eget synspunkt i den sag har været, at man næppe løser selskabets problemer bare ved at stritte Nipper ud. #11. Michael Svarer, professor og tidligere overvismand samt formand for arbejdsgruppen for en grøn skattereform Økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer sidder ligesom Frigast med en næsten umulig opgave. Måske den faktisk er værre end at rydde op i erhvervsstøtten. I starten af året skal Michael Svarer som formand for ekspertudvalget for en grøn skattereform præsentere en model for en klimaafgift for landbruget. Heldigvis er der politisk konsensus om, at afgiften skal komme. Så langt så godt. Heldigvis er Michael Svarer efterhånden trænet i at levere anbefalinger til skiftende regeringer, men derfor kan man ikke unde ham opgaven at lave lige det her stykke arbejde. Bonus. Simon Bendtsen, erhvervsredaktør på Berlingske fra 1. januar Simon Bendtsen er hverken topchef, toppolitiker eller topøkonom. Man kan dog med en vis ret kalde ham en slags topjournalist eller sågar topredaktør. I over fire år har Simon og jeg sammen puklet med at flytte Berlingskes erhvervsjournalistik derhen, hvor den rager samfundet fremfor kun erhvervslivet. Nu skal Simon stå i spidsen for Berlingske Business som erhvervsredaktør fra 1. januar, og jeg skal være Berlingskes erhvervskommentator. Opgaven er den samme. Berlingskes erhvervsjournalistik skal rage mere end erhvervslivet selv. Hold et godt øje med Simon. https://www.berlingske.dk/kommentar/se-listen-her-er-11-topchefer-topoekonomer-og-toppolitikere-at-holde-et